Så er det i dag de fleste går på sommerferie! Hvor er det bare dejligt!
Dog gælder det langt fra mig selv. Her er der stadig 336 timer på ambulancen der skal kører af, før jeg kan gå på ferie. Men i slutningen af juli skulle det meget gerne være min tur!
Men altså, sommerferie er som oftest lige med masser af god mad og hygge i haven! Og derfor vil jeg gerne lige bidrage med et par gode lækre og nemme salater til grillmaden, samt en kold sauce der med garanti bliver en favorit til kødet!
jeg lavede dem begge her den anden dag, da jeg havde hele min familie på besøg og de varvilde med det! Jeg smed faktisk også et par billeder af salaterne på min instagram, hvor opskriften også blev efterspurgt, så nu kommer den altså her:
Frisk kålsalat med jordbær og appelsin:
6 stokke grønkål
1/2 blomkål
2 appelsiner
10 jordbær
1/s dl couscous
2 spsk. olivenolie
3 spsk. æblecidereddike
Salt og peber
Couscous kommes i en skål og der hældes 1/2 dl kogende vand over dem. Lad dem trække i 5 min. I mens rengøres både grønkål og blomkål. Grønkålen skæres af stokkene og bladene snittes. Blomkålen plukkes ud i små buketter. Både grønkål, blomkål og couscous hældes i en større skål og der tilsættes olie, eddike og saften fra en halv appelsin. Det røres godt sammen og drysses med salt og peber. Kom herefter blandingen over på et serveringsfad eller skål. Rengør jordbær og fjern skrællen fra appelsinen og skær det ud i mindre stykker og pynt salaten med dette.
Lækker frugtsalat med nødder og feta:
3 håndfulde salatmix
1 pære
2 nektariner
2 håndfulde edamame bønner (fra frost)
2 forårsløg
1 håndfuld blåbær
Ca. 80g feta (alt efter hvor stort et feta-hjerte du har)
1 lille håndfuld saltede nøddemix
Rengør salatmixen og kom det i bunden af et serveringsfad eller en skål. Tø de frosne bønner i en omgang kende vand i et par minutter og lad dem dryppe af. Kom dem herefter ovenpå salaten. Skær pæren i fine skiver og nektarinerne i lidt grovere. Kom dem begge på salaten sammen med snittet forårsløg. Top salaten med smuldret feta, blåbær og saltet nøddemix.
TIP: hvis ikke du vil bruge penge på en dyr nøddemix, så køb i stedet en pose græskarkerne og varm en håndfuld på en pande sammen med en god omgang salt. De skal have ved middelvarme i et par minutter.
Kold sauce til kødet:
500ml cremefraiche 9%
2 spsk. bornholmer sennep
3 skalotteløg
5 store drueagurker
Evt. 1 fed hvidløg
Cremefraiche og sennep røres sammen i en skål. Skalotteløg og drueagurker hakkes fint og tilsættes. Samt til med evt. mere sennep eller flere drueagurker. Du kan også tilsætte 1 fed presset hvidløg.
Denne dressing kan på ingredienslisten godt få nogle til at rynke på næsen, men prøv at lav den! Den sanger virkelig fantastisk! Og den går perfekt til grillkød.
Til sidst viljen bare ønske dig en rigtig dejlig ferie!
Jeg vil holde bloggen opdateret her med frilufts tips og lækre retter til madlavning over bål. Så skal du holde ferien herhjemme i Danmark, så følg med her på siden!
Smil fra C.
The post 2 sommersalater og en lækker kold sauce til grillmaden appeared first on Caroline Schack.